Hvad er DCH?

DcH står for Danmarks civile Hundeførerforening.
Foreningens formål er dels at virke for anvendelse af hundens evner og færdigheder til konkurrencesport, dels at medvirke til fremme og forbedringer af vilkårene for hunde generelt.
DCH er i dag Danmarks største hundeforening med ca. 16.600 medlemmer (2009).
I DcH bliver du instrueret af personer som har gennemgået uddannelse og som har kendskab til de nyeste træningsmetoder inden for hundetræningssporten.
De enkelte kredse
DcH er inddelt i 6 kredse, som så igen er inddelt i lokalforeninger. Ringe civile Hundeførerforening er en lokalforening i kreds 5 - Fyn.
Klik på de enkelte kredse for at læse mere.

 Kreds 4 Kreds 6 Kreds 2 Kreds 3 Kreds 1 Kreds 5

Lidt om RcH

RcH står for Ringe civile Hundeførerforening, og som navnet siger har vi hjemme i Ringe på Midtfyn - nærmere betegnet på Dyrskuepladsen i Ringe. RcH er i dag én af 12 lokalforeninger på Fyn.
Vi træner hver lørdag fra kl. 9:30 - 15:00. Du er altid velkommen til at kigge forbi og få dig en snak med trænere eller medlemmer !
Vi kan i RcH tilbyde et bredt udvalg af træning for såvel familiehunden som for konkurrencehunden.
I RcH er alle hunde velkommen. Løbske tæver må også gerne komme til træning, dog skal de være i behandling med klorofyl-tabletter. Klorofyl tager den værste duft fra tævens løbetid og er ikke skadeligt for hunden. Dosering pr. dag: Ca. 1 tablet pr. 2-3 kg. legemsvægt. Eksempel: Vejer hunden 30 kg, gives 10-15 tabletter pr. dag. Tæven gives tabletter fra løbetidens start til slut (ca. 3 uger).

Priser 2017:
Årskontingent (Kontingent + træningsgebyr): 1400 kr.
12 timers hold (hvalpehold): 900 kr.
Det er dog ikke kun alvor det hele. Vi samles gerne efter træning over en kop kaffe, øl eller  sodavand. Her er der mulighed for at snakke om alt mellem himmel og jord - men mon ikke der også bliver snakket hund?

Se Træningstilbud og træningstider her
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os