Træningstilbud i Rch

I RcH tilbyder vi flere typer af træning så der er noget for enhver.

Hvalpehold
Hvalpetræningen er modulopbygget og består af
10 moduler x 2 timer – altså 20 timers træning.
Emnerne på de 10 moduler er:
1). Bytur/miljøtræning.
2). Stå/sit/dæk.
3). Gå pænt/lineføring.
4). Spor.
5). Apport (opsamle/bære).
6). Næseøvelser.
7). Fremsendelse/indkald.
8). Skovtur.
9). Agility/kropskontrol.
10). Bytteleg/halsgivning.

Vi mener at hvalp og ejer, efter at have gennemført de 10 moduler, har alle forudsætninger for, at få glæde af hinandens selskab i fremtiden. Og uanset om man ønsker at stoppe med denne træning eller om man ønsker at forsætte med at træne med sin hund, så er grundlaget for et godt hundeliv lagt med hvalpetræning i DcH Ringe.

Familiehold
Er for de hundeførere som ønsker en lydig, glad og velfungerende familiehund.
Der er ikke krav om ’hjemmetræning’, men man får nogle idéer og forslag til hvordan man kan aktivere din hund hjemme.
På familiehold træner man mange forskellige øvelser; lige fra deciderede lydighedsøvelser, spor, næseøvelser, rally, kropskontrol og andre alternative øvelser (som ikke er at finde i et konkurrenceprogram).
Det vigtigste på familieholdet er, at hund og ejer får et godt og velfungerende forhold som begge parter også kan drage nytte af i hverdagen.

Proceshold
Er for de hundeførere som gerne vil ’noget mere’ med sin hund. Går man på et proceshold, har man et konkret mål med sin træning og man er indstillet på at træne flere gange om ugen.
På procesholdet arbejder man med mange forskellige øvelser / momenter, både fra DcH’s program og fra f.eks. brugsprøveprogrammet. Man arbejder målrettet med henblik på konkurrencedeltagelse når hund og hundefører er klar til dette, selvfølgelig under hensyntagen til den enkelte hund.
I DcH Ringe inddeler vi, hvis det er muligt, hundene efter alder og niveau.

Konkurrencehold – DcH-klasser (C, B, A og E)
Er for de hunde og hundeførere som er klar til at deltage i konkurrence. Her arbejdes med momenter og øvelser fra DcH’s konkurrenceprogram (se nedenfor).
Det er en selvfølge at man træner målrettet og at man er indstillet på at træne mere end en gang om ugen.
Her er en kort beskrivelse af de 4 klasser som DcH’s konkurrenceprogram består af:
C-klassen er begynderklassen i DcH’s program og er kun for nye hunde og førere. I C-klassen trænes lydighedsøvelserne lineføring, stå, sit, dæk, apport og spring.
Første trin i rundering – hunden sendes direkte mod en delvis synlig figurant.
Frit søg – hunden skal finde én genstand i et felt.
I C-klassen er max point 150 og hund og fører skal opnå 110 point 2 gange for at rykke op i B-klassen. Læs mere om konkurrenceholdene.....

IPO Brugsprøve program
IPO står for Internationale Prüfungsordning og er udarbejdet af FCI, som er den internationale sammenslutning af Kennelklubber.
I DcH Ringe har vi trænet IPO siden 2000, og vi er den ene af to lokalforeninger på Fyn der træner denne form for hundesport i DcH regi.
Foreningen har to figuranter med bred erfaring fra Schæferhundeklubben og PH.
IPO er en konkurrence sport indenfor hundetræning – derfor forventes der også at hundeførere, der tilmelder sig dette hold, træner flere gange ugentlig og at alle 3 discipliner vægtes lige højt under træningen.
Herunder er beskrevet lidt om adgangskrav og beskrivelse af øvelserne i de forskellige klasser.Læs mere om IPO programmet.....

Agility
Agility er en hundesport, som er blevet meget populær, både som konkurrence og for sjov.
I DcH Ringe har vi pt. et hold der træner Agility. Holdet er en blanding af nye og lidt mere erfarne hunde og hundeførere, hvor der tages udgangspunkt i hver enkelt hunds niveau.
Der arbejdes hele tiden med at gøre hundene dygtigere og der er absolut også plads til hundeførere med ambitioner om konkurrencedeltagelse.
Agility kommer af det engelske ord agile, som betyder rask, kvik, hurtig, smidig. Agility går ud på at hunden så hurtigt som muligt og med så få fejl som muligt gennemløber en bane med forskellige forhindringer. Hunden skal bl.a. krybe gennem tunneller, balancere på planker, springe over forhindringer af forskellig højde og længde, løbe igennem en slalom, balancere på en vippe mv.Læs mere om Agility.....

Rally Lydighed
Rally Lydighed blev først beskrevet i USA af Bud Kramer. Hans mål var at beskrive et prøveprogram, hvor det positive og villige samarbejde mellem hund og fører var i højsædet. De enkelte øvelser skulle afspejle den kommunikation og de bevægelser, som skabte det gode grundlag for det daglige samvær med hunden.

I DcH Ringe har vi pt. et hold der træner Rally. Holdet er en blanding af nye og lidt mere erfarne hunde og hundeførere, hvor der tages udgangspunkt i hver enkelt hunds niveau.  Der arbejdes hele tiden med at gøre hundene dygtigere og der er absolut også plads til hundeførere med ambitioner om konkurrencedeltagelse. Læs mere om Rally.....

Snuderne
Et helt nyt tiltag har set lyset her i DcH Ringe – I 2017 har vi startet et hold op som udelukkende er baseret på træning hvor hunden bruger sin næse.

Holdet er et godt alternativ til den almindelige lydighedstræning, og især velegnet til tidligere skadede og ældre hunde, men alle kan være med da der tages udgangspunkt i den enkelte hunds alder og uddannelsesniveau.

På holdet arbejdes der med følgende øvelser:
- Almindelig frit søg
- Frit søg efter meget små genstande
- Søg med flere hunde ad gangen
- Søg efter ”tabte” genstande
- Søg efter personer i skoven
- Sporsøg i mark, skov, vejovergange, forskelligt underlag
- Markering af genstande i sporet
- Nose Work
- Søg efter bøtten med mad blandt mange tomme bøtter
- Søg efter pinden med ejers fært (DKK øvelse)

 


Træningstider 2017 (fra 5/8)

Træningstider - Lørdag

Hold

Tid

Trænere / Figuranter

Hvalpehold*

11.00 – 12.00

Kenneth og Tina

Familie – Hold 1*

12.15 – 13.15

Charlotte og Mia

Familie – Hold 2*

09.30 – 10.30

Mette og Dorte

Familie – Hold 3*

11.00 – 12.00

Pia og Hanne

Proces – Hold 1*

11.00 – 12.00

Ulla

Proces – Hold 2*

09.30 – 10.30

Gitte

Konkurrencehold*

09.30 – 11.00

Malene

A / E Hold*

12.00 -

Lennart

IPO - Gruppe B*

11.30 – 12.15

Børge 

IPO - Gruppe B

12.15 – 12.45

Selvtræning

IPO - Gruppe C

12.45 –

Børge og Heinz

Rally*

11.30 – 13.00

Louise

Agility

09.30 – 11.00

Anne-Marie

Snuderne*

13.00 -

Ulla


Klik på de enkelte hold og se træningsplanerne.
* = de nye træningsplaner der bliver gældende efter sommerferien er lagt ind

 

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte os