Træningstilbud i RcH

I RcH tilbyder vi flere typer af træning så der er noget for enhver.

Hvalpehold
Hvalpetræningen består af 12 x træning.

På vores hvalpehold vil du stifte bekendtskab med mange forskellige ting/øvelser – det kan f.eks. være følgende:
– Bytur / miljøtræning. 
– Stå / sit / dæk / indkald.
– Gå pænt / lineføring (kontakttræning)
– Spor. 
– Apport / Bytteleg / halsgivning.
– Leg mellem hund og fører.

Vi mener at hvalp og ejer, efter at have gennemført de 12 lektioner har alle forudsætninger for, at få glæde af hinandens selskab i fremtiden. Og uanset om man ønsker at stoppe med denne træning eller om man ønsker at fortsætte med at træne med sin hund, så er grundlaget for et godt hundeliv lagt med hvalpetræning i DcH Ringe.


Unghundehold
Træningen på unghundeholdet fortsætter med en udbygning af øvelserne fra hvalpeholdet.

Nye øvelser som spring, frit søg og fremadsendelse bliver en del af træningen, dog er indlæringen af alle øvelser tilpasset de enkelte hundes niveau.
Der lægges vægt på samarbejdet mellem hund og fører samt en god forståelse for øvelserne, så det bliver sjovt at træne sammen.
Unghundeholdet kan være helårligt eller som et 12 ugers kursusforløb.

Familiehold
Er for de hundeførere som ønsker en lydig, glad og velfungerende familiehund.
Der er ikke krav om ’hjemmetræning’, men man får nogle idéer og forslag til hvordan man kan aktivere din hund hjemme.
På familiehold træner man mange forskellige øvelser; lige fra deciderede lydighedsøvelser, spor, næseøvelser, rally, kropskontrol og andre alternative øvelser (som ikke er at finde i et konkurrenceprogram).
Det vigtigste på familieholdet er, at hund og ejer får et godt og velfungerende forhold som begge parter også kan drage nytte af i hverdagen.

Konkurrencehold – DcH-klasser (C, B, A og E)
Er for de hunde og hundeførere som er klar til at deltage i konkurrence. Her arbejdes med momenter og øvelser fra DcH’s konkurrenceprogram (se nedenfor).
Det er en selvfølge at man træner målrettet og at man er indstillet på at træne mere end en gang om ugen.
Her er en kort beskrivelse af de 4 klasser som DcH’s konkurrenceprogram består af:
C-klassen er begynderklassen i DcH’s program og er kun for nye hunde og førere. I C-klassen trænes lydighedsøvelserne lineføring, stå, sit, dæk, apport og spring.
Første trin i rundering – hunden sendes direkte mod en delvis synlig figurant.
Frit søg – hunden skal finde én genstand i et felt.
I C-klassen er max point 150 og hund og fører skal opnå 110 point 2 gange for at rykke op i B-klassen.

Læs mere om konkurrenceholdene…..


IGP holdet

IGP er den nye betegnelse for brugshundearbejdet i Danmark (2019).
I DcH Ringe har vi siden 2000 tilbudt brugshundetræning. Foreningen råder  pt. over 1 IGP figurant, der har mange års erfaring både fra DcH og Schæferhundeklubben.
Brugshundetræning er en konkurrencesport indenfor hundetræning – derfor trænes der også frem mod deltagelse i prøver og konkurrencer i én af de mange prøver denne hundesport byder på.
Foruden IGP prøver, kan der stilles i flere forskellige Færdselsprøver, Sporhundeprøver, Feltsøgsprøver, Begynderprøver og Udholdenhedsprøve.

Rally Lydighed

Rally Lydighed blev først beskrevet i USA af Bud Kramer. Hans mål var at beskrive et prøveprogram, hvor det positive og villige samarbejde mellem hund og fører var i højsædet. De enkelte øvelser skulle afspejle den kommunikation og de bevægelser, som skabte det gode grundlag for det daglige samvær med hunden.

I DcH Ringe har vi pt. et hold der træner Rally. Holdet er en blanding af nye og lidt mere erfarne hunde og hundeførere, hvor der tages udgangspunkt i hver enkelt hunds niveau. Der arbejdes hele tiden med at gøre hundene dygtigere og der er absolut også plads til hundeførere med ambitioner om konkurrencedeltagelse.

Læs mere om Rally…..

Træningstider forår 2020 (fra 25/1)

Træningstider – Onsdag

HoldTidInstruktører/figuranter
Hvalpehold – 12x træning *18.30 – 19.30Tina

Træningstider – Lørdag

HoldTidInstruktører/figuranter
Hvalpehold *13.00 – 14.00Ulla
Unghundehold *13.30 – 14.30Mia og Børge
Familiehold *11.30 – 12.30Ulla, Pia J. og Kathrine (føl)
C-hold *09.30 – 11.00Malene og Pia A.
B-hold *09.30 – 11.00Yvonne og Elsebeth (føl)
A / E – hold *12.00 – 15.00Lennart
IGP – Gruppe B *09.30 – 10.30Gitte
IGP – Gruppe B10.30 – 11.00Selvtræning
IGP – Gruppe C11.00 – 13.00Børge
Rally Lydighed *11.30 – 13.00Lene

* Træningsplan for efteråret er tilgængelig

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du altid velkommen til at kontakte BESTYRELSEN eller WEBMASTER